Project Description

I takt med at unge bliver mere og mere online og digitale, øges chancerne for at blive udsat for cybermobning eller digital chikane.

 

 

I marts 2022 samlede projektet #Youth AgainstCyberbullying 30 unge fra Frankrig, Italien, Kroatien, Serbien, Ungarn og Danmark i København, Danmark til en workshop om Cybermobning og hvordan det bekæmpes. I 5 dage arbejde de unge hårdt og gennemgik forskellige workshops.

De havde en workshop om “Digital mobning og EU” med Mette Frobenius som er dansk komiker, foredragsholder, debattør og erhvervsjurist. Hun talte om den europæiske menneskerettighedskonvention vs. ytringsfriheden, den nye EU Digital Service Act og betydningen af ​​rollemodeller i antimobbekampagner.

 

 

En anden workshop var med Nikola Sardevic, fra Kroatien, som har erfaring med håndtering af mobning. Workshoppen var et rollespil, hvor roller som mobbere, følgere, jokere, forsvarere og ofre blev spillet. Ved at spille disse roller fik de unge en forståelse af, hvordan cyberbullying opstår, udvikler sig, og hvilken indflydelse det har på alle involverede.

 

 

En tredje workshop var om, hvordan man bekæmper cyberbullying og forstår den digitale kultur. emaer som hvad er cyberbullying, hvad er SoMe, hvad er algoritmer og hvilken slags magt har det hele? ,blev dækket af digital kultur ekspert Katrine K Pedersen. Denne workshop resulterede i et fælles digital adfærdskodeks:

1. Vi skal kunne spore ​​vores datas oprindelse
2. Lav ikke sjov med en gruppe i samfundet, som du ikke selv er en del af
3. Vær dig selv og tag den plads du ønsker
4. Nyd SoMe content og spred/skriv ikke hadefulde kommentarer
5. Vær opmærksom og respektfuld over for andre
6. Bed altid om samtykke, hvis du vil dele privat indhold
-> #PostContentWithConsent
7. Husk, at ‘digitale ord’ er rigtige ord, og digitale mennesker er rigtige mennesker
8. Respekter alles meninger uanset deres overbevisning, politiske holdninger og/eller identitet
9. Begræns din tid online
10. Husk på at dine hensigter kan blive misforstået, ligesom du kan misforstå hensigterne fra andre
11. Vær med til at gøre den digitale verden mere rummelig
12. Alle efterlader sig spor på internettet: vær forsigtig med de oplysninger, du lægger online, og opmærksom på hvem der kan få adgang til dem
-> #data
13. Snup en stund til at tænke over, hvad du egentligt laver, når du er online

Den afsluttende workshop af Jon Christian Lange fra Red Barnet handlede ligeså om tips til at bekæmpe cybermobning og digital dannelse – hvordan opfører man sig online?. Denne workshop forklarede, hvorfor det er svært at agere online, og hvordan mobbemønstre har ændret sig i takt med at vi har fået internettet og SoMe. Med cyberbullying har et offer ikke ro efter skoletiden, det er nu glokalt, offentlig ydmygelse er lettere, anonymitet af mobbere skaber usikkerhed, det er usynligt for voksne og er et andet ‘sprog’. Ydermere kræver det erfaring at navigere på nettet, fordi du ikke kan se folks kropssprog, grænserne mellem privat og offentligt er flyttet og ikke alt er, hvad det ser ud til at være (scams, fake news og grooming). Her er 7 råd fra Save the Children om adfærd på nettet.

 

 

Skrevet af Sabine